Historien

Velankommet, er jeg tilbage i Hongkong efter et par hyggelige måneder i Danmark med juleflæsk og skiferier. Temperaturen ligger på behagelige 15 - 25 grader. Kineserne går i store vinterjakker - men for en viking er det perfekt! Vejret er dog meget omskifteligt og minder mest om danske Maj-dage. Projektgruppen har, belært af sidste etapes store forsinkelse, mandet kraftigt op. Fra to til otte mand til kommisionen. På billedet ses nogle af de nye kolleger. Jeg har nu mit eget delprojekt at varetage. Dette er stadig under montage, så jeg kan endnu ikke komme i gang med mit egentlige arbejde. Tiden går i stedet med at tilse underlevenadører samt hjælpe nye kolleger til rette.
I mellemtiden kan vi jo passende tage en historietime. Mange har spurgt ind til Hongkongs nye tilhørsforhold til Kina efter overdragelsen fra England. Jeg har set nærmere på det:

Den bedste måde at forstå Hong Kong på er at forestille sig regionen som lidt mere end en by, men noget mindre end et land. Brugte man danske betegnelser om tingene i Hong Kong, ville man måske finde sine ord fra beskrivelser af forholdet mellem Danmark på den ene side og Grønland på den anden side. Så sagt på godt dansk er Hong Kong i et slags „rigsfællesskab“ med Kina. Det betyder, at Hong Kong ikke har sin egen hær, flåde eller luftvåben. Hong Kong er altså ikke i den forstand noget selvstændigt land. Det har ikke sin egen udenrigspolitik, og har ikke selvstændige konsulater og ambassader spredt rundt om på kloden. Hong Kong er en delvis selvstændig region i et land – Kina. Og det er i virkeligheden en ret beskeden region med kun 6,8 millioner indbyggere på ca. 1000 kvadratkilometer.

På den anden side er Hong Kong noget mere end en almindelig dansk kommune eller et amt. Hong Kong har således sit eget politi, egne grænser, eget pas og CPR-system og er i henseende til indenrigspolitik et selvstændigt område med helt egne regler. Det er af den grund, at danske turister kan rejse ind i Hong Kong uden visum, mens der herefter kræves visum for at komme videre ind i selve Kina. Hong Kong har også en masse ting, vi normalt i Danmark forbinder med grundloven: eget politiske system, religionsfrihed, retten til at forsamles etc.

Som udgangspunkt var det, man nu kalder Hong Kong bare var en almindelig del af det kinesiske kejserrige frem til 1841. Det var på et tidspunkt, hvor ingen interesserede sig for om den lokale befolkning hørte til det ene eller det andet land.

Det var regulære krigshandlinger mellem Kina og England, der i 1841 resulterede i, at England tog Hong Kong i besiddelse. Det var her Kronkolonien Hong Kong blev grundlagt, og den omfattede udelukkende det, vi i dag kalder Hong Kong Øen. Havnen var således engelsk på den sydlige side, mens den var kinesisk på den nordlige side (det nuværende Kowloon). Og i begyndelsen var det kun det man i dag kalder Central, der egentlig var beboet af kolonimagten.

I en serie fornyede krigshandlinger og diplomatiske forhandlinger 25 år senere, endte det så med, at England igen gik sejrrigt ud af både de diplomatiske forhandlinger og ikke mindst de egentligekrigshandlinger og fik sig anbragt i en position, så Kina i virkeligheden ikke havde noget valg: man måtte afstå den anden side af havnen til England, og på den måde blev sydspidsen af Kowloon også engelsk. Herefter indfandt der sig lidt mere fredelige tilstande, og et samfund af blandet vestlig og kinesisk tilsnit slog langsomt rødder i Hong Kong. Endelig i 1898 blev den største bid af det nuværende Hong Kong – New Territories – afgivet af Kina til England. Denne gang skete det med relativt fredelige metoder, og på „lejevilkår“. Lejeperioden blev fastsat til 99 år, og det er dette lejemåls udløb, der er den egentlige baggrund for Hong Kongs tilbagevenden til Kina.